20. marts 2023
Større klimabevidsthed og inflation har styrket danskernes glæde ved at handle genbrug. Nu åbner MCH Messecenter Herning dørene til Danmarks største indendørs marked med genbrugsguld lørdag 25. marts.
Der er endnu engang unikt og godt genbrugsguld at finde på forårsudgaven af Loppe- og stumpemarked, som udspiller sig i MCH Messecenter Herning lørdag 25. marts. Foto: MCH/Lars Møller
Mange danskere sætter pris på at gøre en god handel. Samtidig er genbrugsbølgen på sit højeste, og gode, klimabevidste handler kan der nu blive masser af, når MCH Messecenter Herning åbner dørene til Loppe- og stumpemarked 25. marts.
Her vil gyldne genbrugsfund glimte om kap med forårssolen udenfor. Lysestager, retrolamper og -globusser, fajance-stel, antikke møbler, reservedele til motorer og meget mere, alt sammen til gode priser, vil være at finde i de otte haller på i alt 23.000 kvadratmeter, hvor de cirka 400 udstillere viser deres medbragte effekter.
Traditionen tro er markedet delt op i to, nemlig 'Loppefund & genbrugsguld', hvor cirka 300 udstillere sælger alt fra solide teaktræsmøbler, unikt tøj, keramik med sjæl, retro-plakater, unikke lamper, sjældne frimærker, udsøgt porcelæn og et væld af nips, samt afdelingen 'Stumper & reservedele', hvor motorentusiaster kan finde stort set alt, de måtte drømme om til såvel biler som motorcykler, scootere og knallerter. Her er der også mulighed for at udveksle specialviden og erfaring med ligesindede.
Hvad er det værd? Få dine arvestykker vurderet
På det seneste Loppe- og stumpemarked tiltrak en særlig nyhed mange gæster. Og succesen vender tilbage. På den kommende messe kan man nemlig igen få vurderet sine ejendele hos Holstebro Auktioner, hvor auktionsleder Hans Jørgen Eriksen, som har over 25 års erfaring og er kendt fra TV Midtvest-programmet "Mit kæreste eje", vil vurdere de besøgendes medbragte genstande.
At markedet har sin helt egen stemning og sjæl, har man erfaret i MCH i alle årene - siden det første Stumpemarked fandt sted i 1984. Siden da er danskernes genbrugsglæde bare blevet større og større. Og denne messe er det helt rigtige sted at besøge, hvad enten man leder efter en helt speciel kande eller ønsker at møblere sin første lejlighed til en god pris og med møbler, som alle andre ikke lige har, lyder det fra MCH:
- På Loppe- og stumpemarkedet finder man ting, man ikke lige kan gå ind og finde i en hvilken som helst butik. Det er noget af det, der gør det så unikt. Det er tydeligt, at gæsterne elsker stemningen og jagten efter antikviteter, retrofund og reservedele, og vi glæder os til igen at fylde hallerne med den summen, som man kun finder på netop denne messe, siger projektleder i MCH Anders L. Mortensen.
Loppe- og stumpemarked finder sted lørdag 25. marts i MCH Messecenter Herning.
FAKTA: HER SKIFTER GULDET HÆNDER
BILLETTER
Læs mere om Loppe- og stumpemarked her.
|
|||||||
|
Messe i tidens ånd: Loppe- og stumpemarkedet bugner med unikke fund til gode priser
/Default.aspx?ID=10602&newsid=3186&Action=1&M=NewsV2&PID=57731